Medicinske grunde til at opbevare nedfrosne befrugtede æg

Nedfrysning og optøning af befrugtede æg.
FER (Frozen Embryo Replacement).

Der lægges som regel kun to gode befrugtede æg tilbage i livmoderen ved den friske IVF-behandling. Er der flere gode befrugtede æg derudover, kan de fryses ned til -190 o C og opbevares i flydende kvælstof ved denne temperatur, lige så længe det skal være, men i Danmark skal æggene destrueres senest efter fem år.

Disse såkaldte “overskuds”-embryoner kan senere tøs op m.h.p. oplægning f.eks. i en naturlig cyklus uden hormonbehandling. Hvis man kun nedfryser de bedste præembryoner, vil man også få en rimelig god ægoverlevelse ved optøningen, hvor 50-75 % af æggene vil overleve nedfrysnings- og optønings-processerne. Når vi har tøet æggene op, venter vi et døgn, før vi lægger dem op i livmoderen for at kunne udskille de æg, som vil kunne vokse videre og videreudvikle sig. 

Æggene bliver ikke bedre af at have været nedfrosset, og da graviditets-chancerne ved fryse/tø-behandlingen er noget lavere end ved frisk IVF, tilbagelægger vi ofte 3 optøede æg,
men i mange tilfælde oplægges kun 2 æg, når det skønnes hensigtsmæssigt og i øvrigt er muligt.

Det øger graviditetschancerne uden tilsyneladende at øge risikoen for flerfold-graviditeter. 

Også ved ægoplægningen i en naturlig cyklus bliver der foretaget ultralyd-skanninger og taget blodprøver for at optimere graviditetschancerne. Optøningen kan jo altid udsættes, hvis der er mindste tvivl om kvaliteten af cyklus. 

Man kan også hormonbehandle kvinden i de situationer, hvor det er mest praktisk, og især hvis hun ikke har normale ægløsninger.
Ilselil og Louise