Kvalitetsstyring
Kvalitetsstyringssystemet beskriver foruden klinikkens politikker og mål også de procedurer mv., som er nødvendige for at dokumentere opfyldelse af kravgrundlaget, herunder kravene i ovennævnte standarder.
Ansvaret for kvalitetsstyringssystemets og dets ændringers effektive indførelse i klinikken påhviler ledelsen (klinikchefen). Alle praktiske opgaver i den forbindelse delegeres til de udpegede ansvarlige, som leder det øvrige, udførende personale, jf. 5.5.
Fertilitetsklinikken lægger stor vægt på, at med-arbejderne er i besiddelse af den fornødne kompetence, træning og bevidsthed, og at der i alle procesled rådes over de nødvendige, øvrige ressourcer - såsom behandlingsudstyr, diagnostisk laboratorieudrustning, egnede faciliteter til forskriftsmæssig opbevaring og håndtering af celler og væv etc.
Systemets omfang og gyldighedsområde
Kvalitetsstyringssystemet omfatter de medarbejdere og ressourcer, som skal gøre det muligt at realisere mål og politik, herunder at efterleve kravene i medfør af områdets regulering og i nævnte standarder. Kvalitetsstyringssystemet gælder for alle med indflydelse på kvaliteten af produkter, ydelser og processer.
Systemets bestanddele Kvalitetsstyringssystemets dokumentation består af oversigter, flowdiagrammer, procedurer,
instruktioner, formularer mv. og dokumenteres og administreres i det af D4 Enterprise Solutions udviklede program D4 InfoNet, som klinikmedarbejderne med definerede brugerrettigheder har adgang til.
Desuden dokumentstyring, registreringer samt beskrivelse af ledelsens forpligtelse, patient- og brugerfokus, kvalitetspolitik, kvalitetsmål, styrening af overvågnings- og måleudstyr, overvågning af patient-/brugertilfredshed, overvågning og måling af processer, styring af afvigelser, analyse af data samt forbedringer.
![]() |
![]() |