ICSI-test er en sædprøve til en særlig laboratorietest i form af en udvidet spermanalyse.
ICSI-testen minder meget om PureSperm-oprensningstesten, blot arbejder man med meget små mængder materiale. Den bruges i forbindelse med mikroinseminitation, når manden har meget få sædceller, til isolering af sædcellerne ved hjælp af gentagne centrifuge-ringer og nøje dråbevis mikroskopi af materialet i op til 10 dråber efter centrifugeringerne.
Hver enkelt dråbe, som indeholder en lille del af den totale sædprøve mikroskopieres i såkaldte Makler-kamre, hvorved vi er i stand til at fastslå, om der overhovedet er levende eller døde sædceller i sædvæsken og i givet fald hvor mange. Dette er naturligvis afgørende for behandlingsmulighederne.
Sæden vil
normalt kun blive anvendt diagnostisk i forbindelse med parrets fertilitetsudredning, men i nogle tilfælde kan nedfrysning dog udføres. For at en sædprøve kan blive så god som mulig, bør manden anvende samme regler som anført under Kruger/MEUSC.
Besvarelsen beskriver det totale indhold af bevægelige sædceller i hele sædprøven, og om der evt. er foretaget nedfrysning, samt om sædprøven er egnet til ICSI (microinsemination) eller ej.

![]() |
![]() |