DER-behandlingen
Vi udfører forbehandling med hormon-er, hvis kvinden ikke har normale æg-løsninger, og det gør vi på to måder.
1. Vi nedregulerer kvindens hypofyse for at bringe hendes æggestokke i hvilefase. Derefter giver vi så et dagligt hormontilskud med østradiol-tabletter i større eller mindre dosis i op til 5-6 uger ad gangen eller mere. Har der ikke været æg til rådighed i den periode, skal der fremkaldes en blødning ved hjælp af et menstrua-tionshormon i mindst 10 dage, mens kvindens hypofyse fortsat bliver holdt nedreguleret. Derefter kan hun starte forfra 2. eller 3. blødningsdag med østradioltilskud
Vi giver et hormontilskud med østradioltabletter uden nedregulering og i tilstrækkelig dosis til at gøre slimhinden i livmoderen modtagelig. I øvrigt følges samme procedure som ved den første metode. Denne behandling er standardbehandlingen her i klinikken
2. Hvis kvinden har normale ægløsninger udføres behandling i en naturlig cyklus. Når der skal lægges donerede og befrugtede æg op i livmoderen gives yderligere tilskud af hormonet progesteron, og begge hormoner skal tages indtil ca. 12. graviditetsuge, hvor moderkagen har overtaget den nødvendige hormonproduktion. Behandlingen og kontrollen er helt ufarlig for både kvinden og fosteret. Der kan hos nogle få forekomme bivirkninger i form af kvalme, brystspændinger og humørsvingninger.
Medicinske årsager til ægdonation Kvinder, som er født uden æganlæg, for eksempel kvinder med Turners syndrom eller andre arvelige problemer.
Kvinder, der er gået i unaturlig tidlig overgangsalder.
Kvinder, der i forbindelse med kræft eller lignende har fået kemoterapi eller røntgenbestråling eller radioaktiv bestråling, og hvor æggestokkene derved er sat ud af funktion.
Kvinder, der har fået fjernet æggestokkene.
Kvinder, som lider af visse bindevævssygdomme.
Kvinder med normalt fungerende æggestokke, som alligevel kan have gavn af ægdonation og transplantation af donoræg.
Kvinder med en arvelig sygdom, som medfører, at man må fraråde dem graviditet med egne æg på grund af risikoen for at videreføre de syge arveanlæg.
Kvinder, som man af medicinske eller tekniske årsager ikke er i stand til at tage æg ud af.
Kvinder, som har abnorme æg.
Kvinder, der ikke reagerer på stimulationsbehandling ved de gængse hormonbehandlinger i forbindelse med ægtransplantation.
Kvinder, hvor der gentagne gange ikke er sket befrugtning i forbindelse med IVF-behandling på trods af tilsyneladende normale æg og sædceller ved ægtransplantationen, samt hvor heller ikke ICSI (mikroinsemination) har medført normal befrugtning.
Kvinder, som har gennemgået gentagne IVF-behandlinger med væsentlige komplikationer.
Ægdonation anvendes også ved nedsat æggestokfunktion hos kvinder over 40 år.
Ventetid til ægdonation
Her i klinikken udfører vi ca. 30-40 ægdonationer årligt, og graviditetsraten er på samme niveau som såvel de nationale som de internationale resultater, men vi mangler generelt æg til donation, og derfor kan ventetiden i perioder være relativt lang. På nuværende tidspunkt er ventetiden ca. 1 år, efter at man er godkendt som ægmodtager.
Ægdonation i udlandet
Det er også muligt at få ægdonation i udlandet, se "ægdonation i udlandet"
 |
 |
 |