Faldende frugtbarhed
De seneste år har den danske befolknings faldende frugtbarhed været genstand for stor opmærksomhed i medierne. Forskellige årsager har været diskuteret. Det er faktum, at kvinders frugtbarhed falder med stigende alder, og at danske kvinder bliver ældre og ældre, inden de vælger at få børn.
Danske kvinder udsætter deres første graviditet så længe, at mange slet ikke kan blive gravide, når de endelig er klar. Samtidig forringes mændenes sædkvalitet blandt andet som følge af forurening, usund levevis og miljøpåvirkninger. Derfor stiger antallet af par, der søger hjælp, fordi de ikke kan få det barn, de ønsker sig.
Insulinproduktion og insulinfølsomheden (insulin-koncentrationen i blodet) synes at spille en væsentlig rolle for visse patienters vægtproblemer og dermed også for ægløsningerne.
Livsstilfaktorer som alder, rygning, alkohol, kaffe og over- eller undervægt spiller også en ganske væsentlig rolle for fertiliteten, og I kan rekvirere en revideret patientinformation herom, som er udarbejdet af Dansk Fertilitetsselskab.
Nedsat sædkvalitet kan være årsagen. Er der ikke nok stærke og sunde sædceller, der kan svømme op til ægget, sker der ingen befrugtning. Arvelige forhold, miljøforhold og visse sygdomme afgør sædkvaliteten. Også anvendelse af midler til forstærket muskelvækst kan medføre dårlig sædkvalitet.
Manglende ægløsning kan være årsagen. Ofte skyldes det hormonelle og arvelige forhold, fedme - eller det modsatte - f.eks. i forbindelse med eliteidræt.
Æggelederen kan være vokset sammen, så sædcellerne ikke kan svømme op til ægget, eller ægget bliver ikke opfanget af æggelederen. Sammenvoksning af æggelederen kan opstå efter underlivsbetændelse - som f.eks. kønssygdomme som klamydia og gonoré.
Forandringer i livmoderen - knuder og polypper - kan være årsag til, at det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast i livmoderen.
Dårligt pakket arvemasse kan være en årsag til, at et forløb med insemination eller reagensglas-befrugtning er uden succes. Det kan være abnormiteter med mandens eller kvindens kromosomer eller problemer med kvaliteten af kvindens æg. Den nyeste forskning har tilføjet endnu en faktor, der har vist sig at have stor betydning for resultatets af fertilitetsbe-handlingen; dårlig pakning af arvemassen i mandens sædceller. Hos 20 - 25% af de par, som benytter sig af offentlig eller privat fertilitetsbehandling, vil mandens sædceller have et problem med dårligt pakket arvemasse.
Blandt årsagerne er også manglende æg og manglende eller ikke-levende sædceller.
Hos 10% af de uønsket barnløse kan man ikke påvise nogen årsager - hverken hos manden eller kvinden.
 |
 |
 |