Ægdonation (DER) Donated Embryo Replacement
Alle kvinder kan frivilligt donere æg uden selv at være i IVF-behandling, og alle kvinder i IVF-behandling kan donere nogle af deres æg.
Hvis man får taget mange æg ud, det vil sige over 10, er det muligt at donere nogle af disse æg til kvinder, som ikke selv har æganlæg. Indtil juni 2006 var det kun kvinder, der selv var i reagensglasbehandling eller lignende behandling, som måtte donere æg til andre kvinder. Dette indebar, at de kvinder, der donerede, ikke vidste, om de selv kunne opnå en graviditet og i en del tilfælde viste sig ikke at have normale æg.
Resultaterne har hidtil derfor som forventet været dårligere end i de lande, hvor det er tilladt alle raske kvinder at donere, og det er der altså nu også åbnet mulighed for her i landet.
Hvem må afgive æg til andre kvinder
Frivillige, raske kvinder.
Donerende kvinde skal som hovedregel være under 35 år på donationstidspunktet.
Donerende kvinde skal være fysisk og psykisk rask, og der må ikke forekomme arvelige, alvorlige sygdomme i slægten.
Donerende kvinde skal være fri for for HIV, smitsom leverbetændelse, syfilis, gonorré og Chlamydia-smitte.
Donerende kvinde i IVF-behandling skal have udtaget et tilstrækkeligt antal æg og dermed have æg nok til sig selv, således at hun potentielt vil have mulighed for selv at kunne få oplagt 2-3 befrugtede æg ved transfereringen.
Den donerende kvinde skal mundtligt og skriftligt informeres om konsekvenserne af ægdonationen og skal underskrive en formel erklæring herom.
Krav i forbindelse med ægdonation
Kravene til de modtagende par er ikke lovregulerede, men baseres som hovedregel på hensyn til:
1. Parret selv, deres totale situation i det hele taget og ikke mindst kvindens helbredsmæssige forhold i forbindelse med gennemførelse af graviditet og fødsel, og det skal dokumenteres, at begge er sunde og raske. Der er udarbejdet en checkliste over de undersøgelser, inklusive blod- og urin-prøver, sædundersøgelser m.m. samt øvrige betingelser, som skal være opfyldte, for at man kan godkendes til klinikkens ægdonationsprogram og dermed komme på ventelisten til ægdonation.
2. Ægdonor og dennes interesse i at hjælpe et potentielt forældrepar, som forudsættes at kunne tage vare på et barn, og som ikke har andre muligheder for at opnå en graviditet end ægdonation, og hvor udsigten til, at det vil lykkes ved denne form for behandling, er sandsynliggjort.
3. Barnets interesser, det vil sige en rask mor og en rask far i et veletableret parforhold med et fremtrædende ønske hos begge parter om at få børn.
Ved ægdonation er det nødvendigt at behandle den modtagende kvinde med naturlige kvindelige hormoner. Dette kræver, at hun hele tiden er i behandling, da man ikke på forhånd kan vide, hvornår der er æg til rådighed.
 |
 |
 |